Sommerdyst 2010 3F, HK, FOA, TIB, Dansk El-forbund og Malerne præsenterer stolt Sommerdyst 2010
Sommerdysten 2010 bliver som den altid har været, og alligevel ikke. Det bliver den 20.-22. august, men ved Fredericia Idrætscenter i stedet for Århus. Der bliver meget mindre sport og meget mere faglighed. Der bliver ingen foredrag, men masser af fag og politik.
Kort sagt bliver Sommerdysten 2010 årets hyggeligste og rareste fagbevægelsessommerfest med masser af fag, faglighed og fagpolitik.
Sommerdysten er for alle unge medlemmer – fagligt aktive og helt nye. Du kan komme alene – der er masser af aktiviteter, og du er helt sikker på, at du ikke kommer til at sidde alene – Kom og se, hvorfor det er fedt at være medlem af et LO-forbund.
Du tilmelder dig her på hjemmesiden, sms eller gennem dit forbund
Igen i år arrangerer vi gratis fælles transport. I år vil det foregå med bus. Hold øje med hjemmesiden for flere informationer.
LO-Ungdom skal bruge ca. 30 frivillige til at stå for alt det praktiske på Sommerdysten. Det er hårdt arbejde – hele weekenden – men til gengæld bliver du en del af et stærkt, stolt og top hyggeligt fællesskab. Se mere under ’Frivillig 2010’ som du finder i venstre spalte, og læs mere om det at være med i LO U Crew.
Du skal selv medbringe telt, underlag og sovepose, der er indendørs bad- og toiletfaciliteter, og maden er gratis! Er der mere, du har brug for at vide, kan du finde det i venstre spalte.
Se billederne fra sidste år – måske er du selv med på ét af dem? Måske vil du bare gerne vide lidt mere om, hvad sommerdysten er?
Islands Brygge 32D 2300 København STlf.: 35 24 60 00 • Fax: 35 24 63 00Mail: lo-ungdom@lo.dk