LO Ungdom, DSU og SFU har I fællesskab lavet en ny uddannelse for dig, som har ambitioner om at gøre karriere i bevægelsen; uanset om det er som ansat eller valgt.
Faglig Højskole handler om ledelse og politik, fordi du som ansat eller valgt skal kunne lede, have begreb om begrebet magt og være politisk velfunderet både i forhold til indhold og strategi.
Faglig Højskole er bygget op omkring tre spor: ’Projektledelse’, ’Politisk ledelse’ og ’Politik’. Hvert spor består af forskellige workshops. Nogle workshops er praktiske, nogle er teoretiske. Nogle er på et bogligt højt niveau, nogle kræver stor erfaring. Nogle handler om holdninger og andre om viden. Der er med andre ord et godt tilbud til alle talenter!
Der er plads til 60 personer på uddannelsen, så der bliver run på pladserne!
På Faglig Højskole kan du selv sammensætte din uddannelse blandt de mange spændende workshops, så det passer til dig og dine behov. Når du er blevet optaget får du et program med beskrivelse af de enkelte workshops samt underviserne, men indtil da kan du se programmet her
Tid: 20.-24. oktober 2010 – i efterårsferien
Sted: Klinten
Læs mere:- Hvad er Faglig Højskole- Hvordan tilmelder du dig- Praktisk
Islands Brygge 32D 2300 København STlf.: 35 24 60 00 • Fax: 35 24 63 00Mail: lo-ungdom@lo.dk